Dansk Varmblod Svensk Varmblod Oldenborg Hannoveraner

Highfive Fuglsang

Highfive Fuglsang
Highfive Fuglsang

Navn: Highfive Fuglsang
Avler: Anne Dorte Riis Meyland

F: Grand Galaxy Win DVH 1183
MF: De Niro

Født: 2015
171 cm i stang.
Forædlingsprocent 42,6%
Fri for FFS (negativ)
Kåret i: Dansk varmblod, Svensk varmblod, Oldenburger verband og Hannoveraner verband.


KUN TILGÆNGELIG VIA FROSTSÆD.

Pris pr. dosis 3000,- DKK plus moms.


I 2019 aflagde Highfive en flot materialprøve, og blev færdigkåret. Med sin placering som nr. 2 i 4 års championatsfinalen scorede han 900 point, og viste at han for alvor, er en hingst i særklasse!
Som 5 års gentog han succesen og vandt med 981 point. Han blev belønnet med 10 for trav, 10 for skridt og 10 for kapacitet. Highfive blev udtaget til at repræsentere Danmark ved UVM. I 2022 brillerede han endnu en gang med en udtagelse til UVM opfulgt af en klassepræstation til championatsfinalerne.

Highfive Fuglsang er noget af det tætteste man kommer på en halvblodshingst, med sin forædlingsprocent på 42,6%

Highfive har en utrolig sædkvalitet, og har alle hans bedækningsår været placeret med en af de højeste ifolingsprocenter.



Video fra 2023:

HIGHFIVE FUGLSANG DVH1292 – præstation i alle led

Highfive´s mor Holiday er kåret med sølvmedalje og aflagde en fremragende sadelkåring med 821 point. Hun har hele vejen igennem været med fremme. Som føl var hun eliteføl og igen som 2 års var hun med ved eliteskuet. Hun har bevist, at hun fører sine fremragende gener videre. Ud af hendes i alt 4 afkom har alle været finaleføl eller reserveføl til Eliteskue, hvoraf et er solgt til Blue Hors. Hendes eneste hoppe-afkom er kåret i RDH. Nu er hun også mor til en kåret hingst.

Highfive´s mormor er elite- og hovedstambogshoppen Lady Harmonie, der er født i Tyskland. Hun er mor til to kårede hingste Kermos White Talismann og Chrevis Rafiki. Kermos White Talisman er far til blandt andet N.O.H.'s Wizard, der allerede som ung dressurhest var meget succesfuld. Han blev med berider Astrid Gemal i sadlen nr. 4 ved UVM i Verden. Lady Harmonie er også mor til B-hesten i dressur Helfiger, der rides af den tidligere ungdomslandsholdrytter Henriette Dam Vestergaard og som lige nu er aktuel i MA-klasserne og godt på vej til lilletur. Mor til Lady Harmonie er mor til en stribe gode afkom, der har vist sit værd i sporten. Her kan nævnes hoppen Zeremonie med sejre i S springning.

På hingstesiden forener Highfive Fuglsang det bedste tyske og hollandske dressurblod med Apache, Jazz, De Niro, verdens mest indflydelsesrige dressurhingst Donnerhall samt fuldblodhingsten Hill Hawk, der er far til 15 S-dressurheste.
Far til Highfive Fuglsang er fløjhingsten Grand Galaxy Win, der selv var UVM finalist for 5-årige dressurheste i 2016. Han har i 2018 fremstillet sin første årgang af hingste til kåring, hvilket resulterede i tre godkendte sønner, heraf en præmiehingst. Grand Galaxys mor er elitehoppe Winner T efter Grand Prix-hingsten og avlsmatadoren Jazz og dermed helsøster til Prix St. Georges-hesten Volvo.
Der er igennem både hoppe- og hingstlinjerne massive sports- og avlsmæssige præstationer i samtlige led i afstamningen hos Highfive Fuglsang.
Highfive Fuglsang er færdigkåret i 2019. Under den 10-dages observationstest lige efter hingstekåringen fik han blandt andet følgende ord med på vejen: Hingsten har en en god ridelighed og gålyst. Arbejder taktfast, smidig og energisk i skridt. Traven er taktfast og smidig med god aktion og galoppen er velbalanceret og rummelig med god haseaktion og bæring

Grand Galaxy Win

DVH 1183
Apache
DVH 1169
UB 40 Olivi
Kilucienne
Tolanda Krack C
Olanda
Winner T Jazz Cocktail
Chamante
Magnaat Zeoliet
Fanaat
Holiday

ESRDH
De Niro Donnerhall Donnerwetter
Ninette
Alicante Akzent II
Wiesenelfe
Lady Harmonie
ERDH
Hill Hawk XX Sea Hawk XX
Sally Of The Hills XX
Elida Endflug
Domfee