Hingstekåring

Vi tager også hingste ind til klargøring til forbesigtigelse og / eller Hingstekåring. Vi fremstiller hingste i alle forbund. I gennem tiden har vi klargjort hingste til forbund som; Pinto, Trakehner, Oldenborg, Sportsponyer, Dansk Varmblod, Hannoveraner, westphalian, KWPN, mm. 

 

Godt at vide om forbesigtigelse og hingstekåring

Hos os er hver hingst et individuelt projekt, og vi anbefaler, at man kontakter os for en uforpligtende snak om ønsker, mål og planer. Vi hjælper gerne med at vurdere, hvad der er realistisk og bedst for den enkelte hest, både på kort og lang sigt.

Forberedelse og træningsforløb

Uanset hvilken kåring man sigter mod, starter hingstene som udgangspunkt i træning hos os ca. 2,5 måned før fremstilling.
De behøver ikke være forberedt hjemmefra, men det er en fordel, hvis de ankommer i god foderstand, da enkelte kan tabe sig lidt i starten som følge af miljøskifte og tilvænning til arbejdet.

Vi anbefaler, at hestens vaccinationer mod influenza og herpes er opdaterede, og at en dyrlæge har tjekket tænderne, herunder fjernet eventuelle ulvetænder, inden træningsstart.

Mål og vurdering

Træningen har til formål at:

  • udvikle hingstens muskelsætning og kondition

vænne hingsten til daglig håndtering og nye omgivelser i trygge rammer

Hvis man er i tvivl om hingsten har potentiale til at gå hele vejen, tilbyder vi et indledende ophold på ca. én måned, hvor hingsten vurderes. Herefter tager vi i fællesskab stilling til, om det er oplagt at fortsætte forløbet frem mod en konkret kåring.

Forsikring

Vi gør opmærksom på at alle heste opstaldes og trænes for ejers egen risiko, det er derfor vigtigt selv, at sørge for at have hesten forsikret i det omfang man ønsker det. Vi understreger at Hesselhoej.dk ApS har ingen forsikring, der dækker hvis hesten kommer til skade under opholdet.