
Hesselhoej ligger i trekantsområdet i Nr. Åby ca. 10 km. fra Middelfart og med motorvejsafkørslen (nr. 57) lige ved døren.
Der er plads til 70 heste og der hører 30 tdl. til gården, vi har to ridehuse og to udendørs ridebaner. Desuden har vi også en skridtmaskine.
Hesselhoej drives hovedsageligt som trænings- og salgsstald, hvor vi under professionelle forhold forsøger at betjene vores kunder på bedst mulig måde. Vi har heste til næsten alle behov og i alle prislag.
Derudover tager vi heste i tilridning og klargøring til championater m.m. Vi benytter ingen vidundermetoder i den forbindelse, men bruger vores erfaring og det at kunne sætte sig i hestens sted og bevare roen i alle situationer, som vigtigste redskab.
Vi har løbende 5-6 ansatte til at tage vare på hestene og sørge for deres velbefindende. Det betyder meget for os, at vores ansatte er rolige personer, der omgås hestene med omtanke og fornuft.