Gaspard
Avler: Dr. Angelica Lauritzen
Ejer: Nicole Derlin
Far: His Moment
Morfar: His Moment
Født: 2018
Størrelse: 168 cm
Status: FFS negativ
kåret i: Trakehner Verband.
Præmiehingsten Gaspard var ved Trakehner-kåringen 2020 i Neumünster repræsentant for den første årgang efter fløjhingsten His Moment.
Gaspard er en sand gummibold og en meget ekstraordinær hingst på alle måder. Han var allerede ved sin kåring som 2 års meget overbevisende og imponerede både dommere og tilskuere med hans fantastiske eksteriør og 3 super gangarter. Hans rummelige og afbalanceret gangarter med utrolig elasticitet og harmoni gjorde at dommerne ikke var i tvivl om at han var en hingst der tilhørte toppen af årgangen.
Stamtavlen for denne ekstraordinære unge hingst lyder som en "Who's Who" af de mest berømte Trakehnere!
Hans far His Moment var fløjhingst ved sin kåring. Hans afkom har gjort sig særdeles godt bemærket han er far til flere kårede sønner heraf flere præmiehingste. bagved His Moment ligger Grand Prix- og S-dressurhingstene E.H. Millennium, E.H. Easy Game og E.H. Le Rouge som alle har gjort det særdeles godt i både avl og sport.
Morfar til Gaspard E.H. Imperio har 13 kårede sønner. Hans afkom omfatter seks præmiehingste og 27 statspræmiehopper. Disse omfatter både den kårede Grand Prix-hingst Heuberger TSF, som havde succes under Anabel Barkhol, samt tysk vice Dressur Champion fra 2015 og 2016 Goldmond TSF samt den kårede elite hingst og årets hingst E.H. Schwarzgold, der nu også er på alles læber som far til blandt andet Hallifax Lyng.
Helsøsteren til E.H. Schwarzgold, Standing O’Vation TSF, var årets hoppe i 2013, finalist ved verdensmesterskaberne i Ermelo og senere succesfuld i dressur op til S-niveau.
Gaspards oldefar, Schwadroneur er også en exceptionel hingst der har bevidst sit værd i avl og sport. Han blev Årets Hingst i Danmark i 2000 og i Tyskland i 2003 og blev regnet som en af de mest succesrige dressurheste i Danmark under Anne Grethe Törnblad med 36 sejre og placeringer op til Grand Prix Special.
Schwadroneurs afkom imponerede med deres gode gangarter, vidunderlige Trakehner-type samt gode arbjedsvillighed. Med St.Pr.u.Pr.St. Tamara ( solgt for 140.000 DM) og St.Pr.St. Evita (solgt for 110.000 DM) gav Schwadroneur toppriserne på hoppeauktionerne i Neumünster i 2000 og 2001. St.Pr.St. Evita er ikke desto mindre mor til den exceptionelle hingst E.H. Easy Game, der blandt andet er far til århundredets hingst E.H. Millennium, samt far til den vidunderlige dobbelte OL guldmedaljevinder BB Dalera TSF.
Schwadroneur producerede 9 kårede hingste, heriblandt Blue Hors Hertug, Han er far til adskillige fløj og reservefløjhopper. Mere end 10 af hans afkom var Grand Prix-succesfulde. Hans søn Esprit var endda nummer 10 i verden i begyndelsen af 2004!
De første afkom efter Gaspard er tydeligt præget af deres far med hensyn til deres bevægelseskvalitet og eksteriør.
"Den bemærkelsesværdige kvalitet af hans første årgang af føl, hvad angår gangarter, typeudtryk og korrekthed, bekræftes ikke mindst af tre højt ansete auktionsføl," sagde avlsledere Lars Gehrmann og Neel-Heinrich Schoof i DT 4/2023 .
Det blev blandt andet bekræftet af et hoppeføl, der blev kåret som 2. reserve af dressurføl ved Oldenburg Følmesterskaberne i juli 2023 på Gut Schönweide i Grebin. Gaspard havde også fløjføllet i Trakehner Verband 2023.