< tilbage 06-09-2021 - 12:16

Eliteskue og championatkvalifikationer

Hesselhoej havde flere hopper til eliteskuet

Veloverstået eliteskue og championatkvalifikationer!
Vi fremstillede i weekenden tre hopper til eliteskuet, hvoraf 2 af dem fik tildelt sølv- og en enkelt bronzemedalje.

Det drejer sig om:

  • Hvids Izalina (Hesselhoej Donkey Boy/ Zack) blev tildelt sølvmedalje med en af årets højeste rideprøver på hele 870 point!!! Hun er avlet og ejet af Nanna Hvid.
  • Hesselhoej Donkey Dollar (Hesselhoej Donkey Boy/ Zack) blev også tildelt en sølvmedalje, hun er avlet og ejet af Hesselhoej.
  • JJ Sarah (Springbank II/Jazz) blev tildelt en bronzemedalje, hun er avlet og ejet af JJ Horses.

Ligeledes havde vi i fællesskab med Stutteri Søbakkehus avlet Søbakkehus Duffy, som aflagde det højeste resultat på landsplan med hele 920 point, samt blev udnævnt til årets gladeste hest, og tildelt sølvmedalje.

Derudover havde Anders også to heste med i 4 års championatet, som begge kvalificerede sig til mellemrunden. Det var Hesselhoej Douple Up (Hesselhoej Donkey Boy/ Lancelot) som fik 8,6 og bl.a. 9 i skridt.

Ligesom Donkey king (Hesselhoej Donkey Boy/Don Schufro) Som fik 8,2 og ligeledes er kvalificeret til mellemrunden.

Anders har redet kvalifikationer på fire heste og alle fire har formået, at kvalificere sig i første forsøg, så nu glæder vi os til, at vise dem frem til mellemrunderne og forhåbentlig i finalen på Blue Hors i efteråret.

Stort tillykke til avlere og ejere!

< Tilbage